Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frueligt Kolde, det søde Høje, jeg véd ikke,
hvad jeg skal kalde det. Udadtil kan de være
robuste og fuldblodige nok, ja endogsaa grove
kan de være, og Ingen aner hvad for underlige,
romantiske og følelsesfulde Hemmeligheder de
har med sig selv, fordi de er saa blufærdige,
sjæleligt blufærdige mener jeg de er, disse
store, haardtrinede Mandfolk, saa ingen bleg ’
lille Jomfru kan være mere bly over sin Sjæl
end de. Forstaar du, Fennimore, at saadan
en Hemmelighed, der ikke kan fortælles med
jævne Ord ud i den almindelige, dagligdags
Luft, at den kan stemme et Menneske til Kunst-
ner? Og de kan ikke sige det, hører du, de
kan ikke, man maa tro paa, at det er der og
lever stille derinde, ligesom et Løg nede i Jor-
den, for en Gang imellem sender det jo sin
duftende, farvefine Blomsterskat op i Lyset.
Forstaar du, forlang intet af Blomsterkraften
for dig selv, tro paa den, vær glad ved at
nære den og ved at vide, at den er til. — Bliv
ikke vred, Fennimore, men jeg er bange for,
at du og Erik ikke er rigtig gode mod hin-
anden. Kan det ikke blive anderledes? Tænk
ikke paa, hvem der har Ret, eller .paa Urettens
Størrelse, du skal ikke være retfærdig mod
ham, for hvor vilde de Bedste af os komme
hen med Retfærdighed, nej, men tænk paa ham
som han var den Time, du elskede ham højest,
tro mig, han er det værd. Du skal ikke maale,
ikke veje, der er Øjeblikke, véd jeg, i Kærlig-
heden fulde af en lys, højtidelig Ekstase, da
man vilde give sit Liv hen for sin Elskede, om
det forlangtes. Ikke sandt? Husk paa det nu,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
