Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
duet og saa’ ud, og Fennimore kom hen og
saa’ ud ogsaa, det var det Hele, men det var
nok, for ligesom i et Lynglimt forvandledes
Før og Nu og Fremtid for Niels Lyhne, ved
Bevidstheden om, at han elskede den Kvinde,
der stod dér ved hans Side, ikke som noget Lyst
og Sødt og Lykkeligt og Fagert, der kunde
hæve ham til Salighed og til Henrykkelse,
saadan var hans Kærlighed ikke; som det der
var ligesaa umuligt at være foruden som Liv-
sens Aande, saadan elskede han hende, og
han greb som En, der er ved at drukne, griber
for sig, og trykkede hendes Haand imod sit
Hjerte.
Og hun forstod ham. Næsten med et Skrig
og i en Tone fuld af Rædsel og af Jammer
raabte hun til ham som et Svar og en Beken-
delse: ,,0 ja, Niels!” og rykked Haanden til sig
i det Samme.
Saa stod hun bleg og flygtende et Øjeblik,
sank saa med det ene Knæ ned paa en ud-
polstret Stol, skjulte sit Ansigt mod dens
fløjelshvasse Ryg, og hulkede højt.
Niels var som blind i nogle faa Sekunder,
og hans Hænder famled imellem Zwiebelglas-
sene efter Støtte.
Det var kun meget faa Sekunder, saa traadte
han hen til Stolen, hvor hun laa, og bøjede
sig over hende, uden at røre hende, med den
ene Haand støttet mod Stolens Ryg.
„Vær ikke saa fortvivlet, Fennimore, se op
og lad os tale sammen. Vil du, vil du ikke?
Du skal ikke være bange, lad os bære det sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
