Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men, min elskede Egen, lad os! Forsøg om du
kan.”
Hun løftede Hovedet lidt, saa hun saa’ op
paa ham. ,,Aa Gud, hvad skal vi gøre! — Er
det ikke frygteligt, Niels! Hvorfor skulde det
gaa mig saadan her i Verden? Og hvor dejligt
det kunde have været — saa lykkeligt!” og hun
hulkede igen.
„Skulde jeg have tiet,” klagede han, „stak-
kels Fennimore, vilde du ønske du aldrig havde
faaet det at vide?”
Hun løftede Hovedet igen og greb efter hans
Haand. „Jeg vilde ønske jeg vidste det og var
død, gid jeg laa i min Grav og vidste det, det
vilde være saa godt, aa, saa rart og godt ...!”
„Det er bittert for os, Fennimore, at det
Første vor Kærlighed skal bringe os, er ene
Angst og Taarer. Synes du ikke?”
„Du maa ikke være haard imod mig, Niels,
jeg kan jo ikke Andet. Du kan ikke se det
som jeg, det er mig der skulde være stærk,
fordi det er mig, der er bunden. Gid jeg kunde
tage min Kærlighed med Magt og stænge den
inde i det hemmeligste Dyb i min Sjæl og være
døv for al dens Jamren og dens Bønner, og
saa sige til dig, at du skulde rejse langt, langt
bort; men jeg. kan ikke, jeg har lidt saa meget,
jeg kan ikke lide dét ogsaa, jeg kan ikke,
Niels. Jeg kan ikke leve uden dig, se, kan
jeg? tror du jeg kunde?”
Hun rejste sig og knugede sig ind til hans
Bryst.
„Her er jeg, og jeg slipper dig ikke, jeg v il
ikke lade dig gaa og selv blive siddende tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
