Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mende Længsel, eller Fantastens glødende
Savn, eller Barnets anelsesfulde Nervøsitet; det
var Strømme i Kærlighedens store Ocean, en-
kelte Reflekser af dens fulde Lys, Splinter af
Kærligheden, ligesom Meteorerne, der rase gen-
nem Luften, er Splinter af en Klode, for d et
var Kærligheden: en Verden, der var hel, noget
Fyldigt, Stort og Ordnet. Der var intet for-
viltret, meningsløst Jag af Følelser og Stem-
ninger; Kærligheden var som en Natur, evigt
skiftende og evigt fødende, og der døde ikke
Stemning, der visnede ikke Følelse, uden for
at give Liv til den Spire, de bar i sig, til Noget
endnu fuldkomnere. Roligt, sundt og med
dybe Aandedrag, saadan var det skønt at elske,
elske udaf hele sin Sjæl. Og Dagene faldt ny
og blanke ned fra selve Himlen nu, kom slet
ikke trækkende selvfølgeligt efter hinanden som *
de forslidte Billeder i en Kukkasse; hver af
dem var en Aabenbarelse, thi paa hver af dem
fandt han sig selv større og stærkere og mere
stor i Stilen. Han havde aldrig kendt en saa-
dan Følelsens Inderlighed og Vælde, og der var
Øjeblikke, hvor han syntes sig selv titanisk,
langt mer end Menneske, saadan en Uud-
tømmelighed fornam han i sit Indre, saa vinge-
bred en Ømhed svulmed fra hans Hjerte, saa
vidt var hans Syn, saa kæmpemilde var hans
Domme.
Dette var Begyndelsen og Lykken, og de
var lykkelige længe.
Den daglige Falskhed og Forstillelse, den
Luft af Uære, hvori de færdedes, alt dét havde
ingen Magt endnu, det kunde ikke naa dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
