Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Du véd ikke, hvad du fordømmer os til,”
sagde han bedrøvet, „det var langt bedre, om
vi nu traadte til med Jæmhæle, i Stedet for at
skaane. Tro mig, Fennimore, naar vi ikke
lader vor Kærlighed være os Alting, det Eneste
og det Første i Verden, det som maa frelses
før alt Andet, saa vi hugger til, hvor vi heller
vilde læge, og sender Sorg, hvor vi saa langt
heller vilde holde hver Skygge af Sorg. borte,
dersom vi ikke gør det, saa skal du se hvor alt
dét, vi bøjer os ind under, vil læsse sig tungt
paa vore Skuldre og tvinge os i Knæ, saa ubarm-
hjertigt og ubønhørligt. — En Kamp paa Knæ, du
véd ikke hvor den er tung at kæmpe! — Dumaa
ikke græde. Skal vi kæmpe den alligevel, min
Pige, Side om Side, op imod det Altsammen!”
I de første Dage blev Niels ved med sine
Forsøg paa at overtale hende til Flugt, saa be-
gyndte han at udmale sig, hvor voldsomt det
vilde ramme Erik, om han kom hjem en Dag
og fandt Ven og Kone borte med hinanden, og
lidt efter lidt fik det helt et unaturligt tragisk
Umulighedspræg i hans Øjne, og han vænnede
sig af med at tænke paa det, som paa saa
meget Andet, han ønskede anderledes, og gav
sig med hele sin Sjæl hen til Forholdene, som
de var, uden noget bevidst Forsøg paa at digte
dem om, eller paa med fantastiske Festons og
Guirlander at lyve Manglerne bort. Men hvor
var det ikke ogsaa sødt at elske, elske en Gang
den virkelige Livets Elskov; for det var jo
ikke Kærlighed, det, han havde troet var Kær-
lighed, før, hverken den Ensommes tungt svul-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
