Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Tid meget hjemme, tvang dem derved til
ny Forsigtighed, og gjorde nye Paafund og
nye Løgne nødvendige.
Det at Fennimore var saa opfindsom i den
Retning, satte den første Sky paa Himlen.
Den var som Ingenting i Begyndelsen, ikke
andet end en fnugflygtig, forbijagende Tvivl
hos Niels, om hans Kærlighed ikke var æd-
lere end den, han elskede. Men det var ikke
rent og klart denne Tanke, blot en uklar
Anelse, der pegede den Vej hen, en utydelig
Svigten i hans Sind, synkende til •den Side.
Men det kom igen og med Mere i Følge,
først ogsaa vagt og ubestemt, saa skarpere og
skarpere Gang for Gang. Og det var forbav-
sende, med saadan en rivende Hastighed som
det kunde undergrave, gøre lavt, og tage bort
af Glansen. Deres Kærlighed blev ikke mindre,
tværtimod, alt som den sank, blev den mere
lidenskabelig og glødende, men disse Haand-
tryk, stjaalne under Tæpper, disse Kys i En-
tréer og bag Døre, disse lange Brikke lige
under den Bedragnes Øjne, det tog helt den
store Stil bort. Lykken stod ikke mere stille
over deres Hoveder, de maatte rapse dens Smil
og dens Lys, hvor bedst de kunde, og Listen
og Snedigheden blev ikke sørgelige Nødvendig-
heder mer, men fornøjelige Triumfer, Falsk-
heden blev deres rette Element og gjorde dem
saa usle og saa smaa. Der var ogsaa nedvær-
digende Hemmeligheder, de før havde sørget
over hver for sig, holdende sig uvidende i hin-
andens Øjne; dem maatte de nu dele, for Erik
var ikke bly af sig, og det kunde tidt falde ham
ind at kæle for sin Kone i Nielses Nærværelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
