Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 J. . P. JACOBSEN
hende, disse døde Øjne, hun vidste ikke hvor-
fra, hun vred sig under dem for at undgaa
dem, men de blev ved at følge hende, glidende
som to isnende Straaler henover hende;’ og
mens hun saadan stirred ned, og hver Traad
i Tæppet, hvert Sting paa Skamlerne blev una-
turligt tydelige for hendes Øjne i det stærke,
skarpe Lys derinde, da mærked hun, hvordan
det gik omkring hende med døde Mænds Skridt
og strøg grangiveligt mod hendes Dragt, saa
hun skreg op i Rædsel og fo’r .til Side: men
saa var det der foran hende som Hænder, og
dog ikke som Hænder, Noget, der langsomt
greb efter hende, greb haanligt og hoverende
efter hendes Hjerte, dette Vidunder af Falsk-
hed, denne gule Perle af Troløshed! og hun
veg tilbage, til hun stødte mod Bordet, men
det var der endnu, og hendes Bryst var intet
Værn imod det; det greb igennem Hud og Kød
som ... Hun næsten døde af Angst idet hun
stod der, værgeløst krummende sig tilbage over
Bordet, mens alle Nerver krøb sig korte i For-
ventning og Øjet stirrede som om det skulde
myrdes i sin Hule.
Saa var det forbi.
Hun saa’ sig med et utrygt Blik omkring,
sank saa ned paa Knæ, og bad længe. Hun
angrede og bekendte, vildt og hensynsløst i
stedse voksende Lidenskabelighed, med ganske
det samme fanatiske Had til sig selv som dét,
der bringer Nonnen til at hudflette sit nøgne
Legeme. Hun søgte begejstret efter lave Ord,
og berusede sig i Selvfornedrelse og i en Yd-
myghed, der brændte efter Ringhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
