Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vagt, med Armene foldede over Brystet,
gørende sig haard imod Kulden.
Han kom.
Med et Ryk havde hun Døren oppe, og
traadte med sine tynde Sko ud i dén isnende
Sne.
Hun undte sig det, hun kunde have gaaet
barfodet til det Møde.
Niels var standset i sin Fart ved Synet af
den sorte Skikkelse mod Sneen og kom med
tøvende, undersøgende Kast langsomt imod
Land.
"Det var ligesom den brændte hende i Øjnene
denne snigende Skikkelse. Hver Bevægelse,
hvert Træk, hun kendte igen, slog hende som
en skamløs Forhaanelse, ligesom pralede med
nedværdigende Hemmeligheder. Hun sitrede
af Had, hendes Hjerte svulmede med Forban-
delser, og hun kunde næppe styre sit Sind.
„Det er mig,” raabte hun haanende ud imod
ham, „Skøgen Fennimore!”
„Men i Guds Navn, du Søde?” spurgte han
forundret, nu kun et Par Skridt borte fra
hende.
„Erik er død.”
„Død! hvad Tid?” han maatte træde ind i
Sneen med sine Skøjter for ikke at falde. „Men
saa sig dog!” og han traadte ivrig et Skridt
nærmere.
De stod nu Ansigt til Ansigt, og hun maatte
holde sig for ikke at slaa med sin knyttede
Haand i disse blege, forstyrrede Træk.
„Jeg skal nok sige dig,” sagde hun, „han
er død, som jeg siger, han kørte løbsk i Aal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
