Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
borg, og fik sit Hoved knust, mens vi gik her
og bedrog ham.”
,,Det er skrækkeligt,” stønnede Niels, og tog
sig til Tindingerne, ,,hvem kunde ogsaa have
anet ... aa, gid vi havde været ham tro, Fenni-
more! Erik, stakkels Erik! — gid det havde
været mig!” og han hulkede højt, krummende
sig af Smerte.
„Jeg hader dig, Niels Lyhne!”
„Aa, pyt med 6 s,” stønnede Niels utaal-
modigt, „blot vi havde h am igen! Stakkels
Fennimore,” rettede han sig saa, „bryd dig
ikke om mig. Hader du mig, siger du? Du
maa godt, ja, du maa.” Han rejste sig pludse-
ligt. „Lad os gaa ind,” sagde han, „jeg véd
ikke, hvad jeg selv siger. Hvem var det, der
telegraferede, du sagde?”
„Ind!” skreg Fennimore, som blev hidsig
ved, at han saa lidt lagde Mærke til hendes
Fjendtlighed, „derind! aldrig skal du sætte din
fejge, æreløse Fod mer i det Hus! Hvor tør du
tænke derpaa, din Usling, du falske Hund,
som kom snigende hertil og stjal din Vens
Ære, fordi den var for daarligt gemt! Hvad,
stjal du den ikke lige under hans Øjne, fordi
han troede, du var ærlig, din Hustyv!”
„Tys, tys, er du gal! hvad gaar der af dig?
hvad er det for Ord, du bruger!” Han havde
taget hende haardt i Armen og draget hende
nærmere, og saa’ forbavset lige ind i hendes
Ansigt. „Du maa fatte dig,” vedblev han i
en mildere Tone, „hvad kan det hjælpe, Barn,
at slaa om sig med stygge Ord!”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
