Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der bar hende og satte hende paa en Trone,
og nu var det faldet saa smaat og dagligdags
ud, og hun havde følt sig mere som en Skænde-
gæst end som En, der forbander ...
Hun havde dog lært Noget af Niels.
Tidlig den næste Dags Morgen, mens Niels
endnu sov, overvældet af Træthed, rejste hun
bort.
XII.
I det Meste af to Aar flakkede Niels Lyhne
om i Udlandet.
Han var saa ensom. Ingen Slægt havde
han, ingen Ven, der var hans Hjerte nær.
Men der var en større Ensomhed over ham
end den; thi vel kan den vaandes og kende sig
forladt, der. paa hele den uhyre Jord ikke har
en eneste lille Plet, som den kan velsigne og
ønske Godt for, som den kan vende sit Hjerte
imod, naar Hjertet v il svulme, som den kan
længes imod, naar Længslen v il sprede sine
Vinger; men har han et Livsmaals klare, faste
Stjerne blinkende over sig, da er der ingen
Nat saa ensom, at han helt er ene. Men
Niels Lyhne havde ingen Stjerne. Han vidste
ikke hvad han skulde gøre med sig selv og
sine Evner. Det var godt nok han havde Ta-
lent, han kunde blot ikke bruge det, men gik
omkring og følte sig som en Maler uden Hæn-
der. Hvor han misundte dem de Andre, Smaa
og Store, som, hvor de saa greb hen i Til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
