Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skrænkede sig ikke til at lade være med at
slaa med Dørene, men søgte efter i sig selv
efter saadanne Stemninger og Rørelser, som
kunde passe til den nye Dragt, og det var for-
bavsende som hun efterhaanden fandt, hvor
hun havde kendt lidt til sig selv. Hendes Liv
havde jo været altfor bevæget og vekslende,
til at hun tidligere havde kunnet faa Tid til at
rydde op i sig selv, og egenlig var det jo først
ogsaa nu, at hun nærmede sig den Alder, hvor
Kvinder, der har levet meget med og set en
Del til Verden, begynder at konservere deres
Minder, at se tilbage paa sig selv og samle sig
en Fortid.
Fra denne Indledning udviklede Forholdet
sig hurtigt og bestemt, og de blev hinanden
ganske uundværlige. Man var kun halvvejs
til, naar man var ene.
Saa var det en Morgenstund, som Niels sej-
lede ud, at han hørte Madame Odéro synge i
Haven. Han var først til Sinds at vende om
og skænde paa hende,. men inden han ret
havde faaet sig betænkt, var han gieden ud
af Hørevidde; desuden var Vinden saa fristende
til en Tur til Limone, og han kunde være til-
bage til Middag. Saa sejlede han da.
Madame Odéro var kommen usædvanligt
tidligt ned i Haven. Den friske Duft som her-
skede derude, de runde Bølger som de, glas-
klare og blanke, steg og sank under Have-
muren, og hele denne Farvepragt til alle Sider,
blaa Sø og solbrændte Bjærge, og hvide Sejl,
der flygted over Søen, og røde Blomster i
Hvalv over hendes Hoved, alt dét og saa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
