Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drøm, hun ikke kunde glemme, men som blev
ved at vugges imod Hjertet ...... hun kunde
ikke tie, hun maatte være med i alt det Liv.
Saa sang hun da.
Fuldere og fuldere klang hendes Stemmes
Jubel, hun berusedes i dens Velklang, hun
sitrede i en vellystig Følelse af dens Magt; og
hun blev ved, hun kunde ikke standse, dertil
bar det altfor dejligt afsted igennem vidunder-
lige Drømme om kommende Triumfer.
— Og der var ingen Træthed, hun kunde
rejse, rejse straks, ryste alle disse Maaneders
Ingenting af sig med det Samme, og komme
frem igen og være til.
Ved Middagstid var Alting færdig til Af-
rejsen. ’ •
Saa ligesom Vognene kørte op for Døren,
kom hun i Tanker om Niels Lyhne. Hun rev
en ussel lille Lommebog, hun gik med, op af
Lommen, og skrev den fuld af Afskedsord til
Niels, for Bladene var saa smaa, at der kun
kunde staa tre, fire Ord paa hvert; hun lagde
den fra sig i en Konvolut, og tog afsted.
Da Niels ud paa Eftermiddagen, han var
bleven opholdt af Sundhedspolitiet i Limone,
kom hjem, var hun forlængst i Mori og med
Banen.
Han blev ikke forundret, blot bedrøvet, slet
ikke vred, og havde endogsaa et lille resig-
neret Smil for denne nye Fjendtlighed af Skæb-
nen. Men da han om Aftenen sad i den tomme,
maanelyse Have og fortalte Værtens lille Dreng
Historien om Prinsessen, som fandt sin Fjeder-
ham igen, og fløj bort fra sin Elskede, tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
