Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var hende, der nu talte.
„Hun siger, han ligner Them istokles inde
paa Kontorkakkelovnen,” sagde hun til sine to
Medsammensvorne og satte et sværmerisk An-
sigt op, med himmelvendte Blikke.
„Pyt,” sagde den Mellemste, en bidsk, lille
Dame, der var bleven konfirmeret i Foraaret,
„mon Themistokles var rundrygget?” og hun
efterlignede Niels Lyhnes lidt fremadludende
Holdning. „Themistokles, en god Støvle!”
„Der er Noget saa mandigt i hans Blik, han
er virkelig en Mand!” citerede den Tolvaarige.
„Han!” Det var den Mellemste igen. „Han
gaar og kommer Parfume paa sig, er dét man-
digt? den anden Dag laa hans Handsker og
lugtede langt væk af Mille Fleur.”
„A Ile Fuldkommenheder!” udbrød den Tolv-
aarige i mat Henrykkelse og vaklede hjerte-
greben tilbage.
Alle disse Repliker lod de, som de henvendte
til hinanden indbyrdes og ikke til Gerda, der
stod lidt borte, blussende rød, og borede med
sin gule Kæp i Jorden. Pludselig løftede hun
Hovedet. „I er nogle uartige Tøse,” sagde
hun, „at tale saadan om En, I ikke var værd,
han skulde se paa Jer.”
„Han er jo dog vel kun et Menneske som
os Andre,” indvendte nu den ældste af de Tre
mildt og som om hun vilde mægle.
„Nej, det er han s l e t ikke,” sagde Gerda.
„Han har jo dog ogsaa s i n e Fejl,” ved-
blev Søsteren, ladende som om hun ikke hørte,
hvad Gerda sagde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
