Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En hed Sommerdag- kom Niels igennem den
lille Gade bagved Kancelliraadens Have. Solen
brændte ned over de teglstensbrune Smaahuse;
der henne i Aaen laa Skuderne med Maatter
hængt paa Siden, for at Begen ikke skulde
smelte ud af Naaderne, og rundt omkring ham
var der lukket op alle Steder for at faa en
Kølighed ind, der ikke fandtes ude. Indenfor
de aabne Gadedøre sad Børnene og læste højt
paa deres Lektier, og summede omkap med
Bierne derovre i Haven, og en Sværm Spurve
svirrede tavse fra Træ til Træ, allesammen op
paa én Gang og allesammen ned med ét.
I et lille Hus, som stødte op til Haven,
traadte Niels ind, og blev af Konen, som løb
for at hente sin Mand inde hos Naboens, ladt
ene i en ren og pæn lille Stue, der lugtede af
Stivelsetøj og Gyldenlakker.
Da han var bleven færdig med Skilderierne,
de to Hunde paa Kommoden og Konkylierne
paa Syæskelaaget og han traadte hen til det
aabne Vindue, hørte han Gerdas Stemme lige
ved sig, og der stod ogsaa alle fire Frøkner
Skinnerup ganske kort fra Huset ude paa Kan-
celliraadens Blegeplads.
Balsaminerne og de andre Blomster i Vin-
duet skjulte ham, og han lavede sig til baade
til at lytte og til at se.
Det var aabenbart, at der var en Trætte i
Gang, og at de tre yngre Søskende gjorde fæl-
les Sag imod Gerda. Allesammen havde de
citrongule Ringkæppe i Hænderne, og den
Yngste havde sat tre, fire af de rødtomvundne
Ringe paa Hovedet som et Slags Turban.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
