Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svage Stemme, som for ikke at faa det altfor
helt sagt ud.
Han saa’ kun paa hende, idet han tungt
stødte Aanden fra sig i et klynkende Suk.
Gerda tog haardt paa hans Haand og kasted
sig over til ham i sin Angst. „Jeg tør ikke!”
sagde hun.
Han lod sig glide ned paa Knæ ved Sengen,
og fik sin Arm ind under Hovedpuden, saa han
næsten holdt hende ved sit Bryst. Taarerne
blændede ham, saa han ikke kunde se hende,
og løb, den ene efter den anden, ned ad hans
Kinder. Han førte hendes Haand med en Flig
af Lagenet til sine Øjne; saa fik han Stemmen
i sin Magt. „Sig mig Alting, lille Gerda,”
sagde han, „bryd dig Ingenting om. Er det
Præsten?” Han kunde ikke tro, det var det,
og der var lidt Tvivl i hans Tone.
Hun svarede ikke, hun lukkede sine Øjne
og trak Hovedet lidt tilbage, som for at være
ene med sine Tanker.
Det varede noget. En Solsorts lange, bløde
Fløjten lød under Vinduerne, saa fløjtede en
anden, og en tredje; en hel Række af Fløjte-
toner blev ved at skyde hen igennem Tavs-
heden derinde.
Saa saa’ hun op igen. „Dersom du var med!”
sagde hun, og læned sig tungere imod Puden,
som han støtted. Der var et Kærtegn givet
i dette, og han følte det ... „Dersom du var
med! men alene!” og hun trak sagte i hans
Haand og slap den saa, „jeg tør ikke.” Hen-
des Øjne blev ængstelige. „Du maa hente ham,
Niels, jeg tør ikke komme derop alene, saadan.
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
