Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi havde jo aldrig tænkt paa, at jeg skulde dø
først, det var altid dig, der gik foran. Jeg véd
nok ... men om vi alligevel havde taget fejl, det
k u n d e jo dog være, Niels, kunde det ikke?
du tror nej; men det er dog underligt, om
a l l e Mennesker tog fejl og det slet ikke var
Noget, alle de store Kirker ... og naar de be-
graver dem, de Klokker ... jeg har altid syn-
tes de Klokker ...” Hun laa stille hen, som om
hun lyttede efter dem og hørte dem.
„Det er umuligt, Niels, at det kan være
forbi med Døden, du kan ikke føle det, som
er rask, du synes, det maa slaa os helt ihjel,
fordi man er saa mat og Alting svinder hen,
men det er blot for Verden udenfor, derinde
er der lige saa megen Sjæl som før, der er,
Niels, jeg har det herinde Altsammen, Alt,
hvad jeg har faaet, den samme uendelige Ver-
den, bare mere stille, mere ene med sig selv,
ligesom naar man lukker sine Øjne. Det er
bare som et Lys, du, det gaar bort fra dig med,
ind i Mørket, ind i Mørket, og det bliver sva-
gere og svagere og svagere for dig, og du kan
ikke se det, men det lyser ligefuldt, der borte,
hvor det er. — Langt borte. Jo& havde
altid troet, jeg skulde blevet saadan en gammel,
gammel Kone, og blevet her hos Jer allesam-
men, og saa maa jeg ikke længer, de tager
mig bort fra Hus og Hjem og lader mig gaa
ganske alene. Jeg er bange, Niels, dér, hvor
jeg ’skal hen, er det Vorherre, der raader, og
han bryder sig ikke om vores Klogskab her
paa Jorden, han vil Sit og ikke noget Andet,
og det er saa langt borte fra mig, alt Hans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
