Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til at gentage det eller ikke at gentage det, det
var lige ligegyldigt, det Ene som det Andet.
Det var den Stemning, hvori han hyppigst
gik omkring.
Saa var det den Novemberdag kom, da Kon-
gen døde, og Krigen mer og mer begyndte at
true.
Snart fik han ordnet sine Sager paa Løn-
borggaard, og meldte sig saa som Frivillig.
Uddannelsens Kedsommelighed var ham
saare let at bære, det var jo saa overordenlig
Meget ikke at være et overflødigt Menneske
længer, og saa da han kom over til Armeen,
den evindelige Kamp dér med Kulden, Utøj,
Ubekvemmeligheder af enhver Art, Alt dette,
som jog Tankerne i Hus, saa de kun kunde
beskæftige sig med dét, der var lige udenfor
Døren, det gjorde ham næsten munter, og hans
Helbred, som havde lidt en Del ved det sidste
Aars Sorger, blev helt fortræffeligt igen.
En trist Dag i Marts blev han saa skudt i
Brystet.
Hjerrild, der var Læge ved Lazaretet, sør-
gede for, at han blev lagt ind i en mindre Sal,
hvor der kun var fire Senge. Den Ene af dem,
der var derinde, var skudt i Rygraden, og laa
ganske stille; den Anden havde sit Saar i Bry-
stet, han havde ligget der et Par Dage, og
fantaserede hele Timer i Træk med hastigt
udtalte, afsnubbede Ord; den Sidste endelig,
som laa nærmest Niels, var en stor, stærk
Bondekarl, med tykke, runde Kinder: han var
bleven ramt i Hjernen af en Granatstump,
og uafladeligt, Time ud og Time ind, løftede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
