Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for sit Barn, skøndt han vidste, at Ingen kunde
høre Raabet. Han havde vidst hvad det var
han gjorde midt i sin Fortvivlelse. Han var
bleven fristet og han var falden; det v a r et
Syndefald, et Frafald fra sig selv og fra Ideen.
Det var vel saa, at Traditionen havde været
for stærk i hans Blod; Menneskeslægten havde
i saa mange tusind Aar altid raabt imod Him-
len i sin Nød, og nu havde han givet efter for
denne nedarvede Trang; men han skulde staaet
imod som mod et slet Instinkt, han vidste jo
dog, lige til de inderste Fibre i hans Hjerne,
at Guder vare Drømme og at det var en Drøm
han flygted til, saasnart han bad, lige saa
godt som han i gamle Dage, naar han kastede
sig i Fantasteriets Arme, havde vidst det var
Fantasteri. Han havde ikke kunnet bære Livet
som det var, nu havde han været med til at
kæmpe om det Største, og havde i Kampens
Haardhed svigtet den Fane, til hvilken han
havde svoret; thi det Nye, Atheismen, Sand-
hedens hellige Sag, hvad Maal havde det Alt-
sammen, hvad var det Altsammen andet end
Flitterguldsnavne for det ene Simple: at bære
Livet som det var! bære Livet som det var
og lade Livet forme sig om Livets egne Love.
Det kom ham for, som om hans Liv var
sluttet af hin kvalfulde Nat; det der kom efter,
kunde aldrig blive andet end interesseløse Sce-
ner, der var hæftet bag til femte Akt, efter at
Handlingen var spilt til Ende. Han kunde jo
gerne tage sin gamle Livsanskuelse op igen,
hvis han havde Lyst, men én Gang var han
falden Faldet, og om han senere skulde komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
