Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Et Skud i Taagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var Niels Brydes klare Røst. Henning
sprang op; som et Lyn slog Hadet ned i ham,
hans Øje brændte, han lo hæst, saa kastede
han Bøssen til Kinden,
M en Sorgen sk al holde sig hjem m e.
klang det igen; han sigtede mod Lyden ind i
Taagen, de sidste Ord døde i Knaldet — saa
var Alt stille som før.
Henning maatte støtte sig til den rygende
Bøsse, han holdt Aandedrættet tilbage for at
lytte — nej, Gudskelov! det var kun Vandets
Skvulpen og det fjerne Skrig af opskræmmede
Maager. — Jo! det jamrede sig derinde i Taa-
gen. Han kastede sig ned paa Jorden, tryk-
kede Ansigtet ned i Lyngen og holdt sig for
Ørene. Tydeligt saa’ han det fortrukne An-
sigt, Lemmernes Krampetrækninger og det røde
Blod, der ustandseligt vældede ud af Brystet,
Strøm paa Strøm, dreven frem ved hvert Hjerte-
slag — falde ned paa den brune Lyngtop, risle
nedad Grene og Stamme og saa sive bort mel-
lem de sorte Rødder.
Han løftede Hovedet og lyttede: det jamrede
sig endnu, men han t u r d e ikke gaa derhen,
nej, nej! han sled i Lyngen med sine Tænder,
gravede med Hænderne i den løse Bund, som
for at søge Skjul, væltede sig som en Vanvittig
frem og tilbage, men endnu var det ikke forbi
derinde, endnu hørte han det klage.
Endelig tav det. Han laa længe og lyttede,
saa krøb han langsomt paa alle Fire ind i
Taagen. Det varede længe inden han kunde se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
