- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
346

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Et Skud i Taagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Noget, saa fandt han ham omsider ved Foden
af en lille Jordbanke. Han var stendød; Skud-
det havde truffet ham lige i Hjertekulen.
Henning tog Liget i sine Arme og bar det
tværsover Rønnen ned i den Baad, de vare
komne derover i, saa tog han Aarerne og roede
mod Land. Fra det Øjeblik, han havde set
Liget, havde hans Bevægelse sat sig, og der
var traadt et stilfærdigt, dumpt Vemod i Stedet.
Han tænkte paa Livets Forgængelighed og paa
hvordan han skaansomst skulde forberede dem
derhjemme.
Da han var kommen i Land gik han op til
en Bondegaard for at faa fat i et Køretøj.
Manden spurgte hvordan Ulykken var sket.
Beretningen dannede sig næsten som af sig
selv paa Hennings Læber: Bryde var krøben
over en Banke derude paa Vestsiden med Bøs-
sen i Haanden, Hanen havde sagtens staaet
paa Halv, Noget havde taget fat i den og Bøs-
sen var gaaet af. Henning kunde af Skuddet
høre, at de var nær ved hinanden, og havde
raabt paa Bryde, da han intet Svar fik, blev
han urolig og gik efter Knaldet, saa fandt han
ham ligge lige nedenfor Jordbanken, men da
var han allerede død.
Han fortalte det Hele roligt i en dæmpet,
bedrøvet Tone, og havde slet ingen Fornem-
melse af Skyld, medens han fortalte det; men
da de havde faaet Liget op i Vognen, og det
sank ned i Halmen, faldt Hovedet om paa
Siden og slog med et svagt Bump mod Vogn-
faddingen, da var Henning nær besvimet, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/2/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free