Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - To Verdener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Salzåch er ingen munter Flod, og der lig-
ger en lille Landsby paa dens østre Bred, der
er meget trist, meget fattig og sælsomt stille.
Som en elendig Flok af vantrevne Tiggere,
der er bleven standsede af Vandet og Ingenting
har havt at give i Færgeløn, staa Husene nede
paa den yderste Bræmme af Bredden, med
deres værkbrudne Skuldre trykket mod hin-
anden, og stage haabløst med deres trøskede
Krykkestolper i den graalige Strøm, medens
deres sorte, glansløse Ruder fra Baggrunden af
Svalegangene stirre frem under det udstaaende
Spaantags Bryn, stirre med et skulende Udtryk
af hadefuld Kummer efter de lykkeligere Huse
derovre, der enkeltvis og to og to og hist og
her i hyggelige Klynger sprede sig over den
grønne Slette langt bort ind mod det gyldent-
disede Fjerne. Men om de fattige Huse staar
der ingen Glans, kun rugende Mørke og Tavs-
hed, tynget af Lyd fra Floden, der trevent,
men dog aldrig standsende siver forbi, mum-
lende hen for sig paa sin Vej saa livstræt, saa
underligt aandsfraværende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
