Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - To Verdener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde en Spaan i Haanden og gik og drog
Kors paa Kors i det bløde Dynd; engang imel-
lem rejste hun sig i Vejret og lyttede, og saa
tegnede hun videre.
Da begyndte det at ringe.
Hun gjorde Korset omhyggelig færdigt, lagde
Spaanen fra sig, knælede ned og bad. Saa
gik hun ud i Floden til midt paa Livet, foldede
sine Hænder, og puttede sig ned i det graa-
sorte Vand. Og det tog hende, trak hende ned
i Dybet, og sivede som altid tungt og trist
afsted, forbi Landsbyen, forbi Markerne —
bort.
Baaden var nu kommen ganske nær; den
havde de unge Folk ombord, der hin Gang
hjalp hinanden at styre og som nu var paa
deres Bryllupsrejse. Han sad ved Roret, hun
stod oprejst midt i Baaden, draperet med et
stort graat Shavl og med en rød lille Hætte
over Hovedet, ... stod og støttede sig mod den
korte, sejlløse Mast og nynnede.
Saa drev de lige under Huset. Hun nikkede
fornøjet til Styrmanden, saa’ op mod Himlen
og gav sig til at synge, sang, lænet mod Masten
og med Blikket vendt mod de drivende Skyer:
I G rave brede,
E r try g m in R ede,
E r fa st d u bygget, m in L ykkes B org,
Og v æ rn e de V olde fo r H arm og Sorg?
H vad ser jeg d a ude fra H øjenloftsbro
S kum re, h v o r solrøde S kyer de bo?
Je g k e n d e r de S kygger ...
D erude d er bygger,
D erude d er v an k er
L andflygtige T an k er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
