Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - To Verdener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var omtrent et Aar efter. Solen gik ned
mellem Banker af svære, tungtglødende Skyer,
der kastede et blodrødt Skin over Flodens blak-
kede Vande; en frisk Vind strøg ned over Slet-
ten, der var ingen Cikader, kun Flodens Boblen
og Suset fra de mimrende Sivbræmmer. I det
Fjerne saas en Baad komme ned med Strøm-
men.
Kvinden fra Svalegangen var nede ved Bred-
den. — Dengang hun havde kastet sin Hekse-
kost efter den unge Pige, var hun falden be-
svimet om paa Svalen, og den stærke Sinds-
bevægelse, maaske ogsaa en ny Fattiglæge, der
var kommen der paa Egnen, havde bevirket
en Forandring i hendes Sygdom, og efter en
haard Mellemtid var hun begyndt at komme
sig og var et Par Maaneder efter fuldstændig
rask. I Begyndelsen’ var hun som beruset af
denne Følelse af Sundhed, men det varede ikke
længe, saa blev hun nedslaaet og bekymret,
urolig fortvivlet, thi oyeralt blev hun forfulgt af
Billedet af den unge Pige i Baaden. Først
kom det til hende, som hun havde set det, ungt
og blomstrende, det knælede ned ved hendes
Fødder og saa’ bedende op paa hende; saa
senere blev det usynligt, men hun vidste dog,
hvor det var og at det var der, thi hun hørte
det ligge og jamre sig ganske stille, om Dagen
i hendes Seng, om Natten i en Krog af hendes
Værelse. Nu sidst var det blevet tavst og syn-
ligt igen, det sad foran hende blegt og udtæret
og stirrede paa hende med unaturligt store,
underlige Øjne. —
laften var hun nede ved Flodbredden; hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
