Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Der burde have været Roser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anden Verden inde, en anden Verden om sig,
hvor hendes søndagsklædte Tanker gik mod
Maal, du ikke kendte, og hvor hun elsked
fjernt fra dig og dit, din Verden og det
Hele, og drømte fjernt og længtes fjernt,
og der var ikke mindste Rum for dig
at vinde i hendes Tanker, endskøndt du brændte
efter at ofre dig for hende, efter at give dit
Liv og Alt, blot for at der mellem hende og
dig skulde være, om end kun et Blink, af min-
dre end Fællesskab, langt mindre end Høren
sammen.”
„Jo, jo, du véd jo det er saa. Men ...”
— Nu løber der et gyldengrønt Firben langs
henad Jærnkurvens Rand. Det standser og
ser sig om. Halen gaar paa det ...
Hvis man kunde finde en Sten ...
Tag dig nu i Agt, min firbenede Ven!
Nej, de er ikke til at ramme, de kan høre
Stenen længe før den kommer. Alligevel, en
Forskrækkelse fik han da.
Men Pagerne, de blev borte med det Samme.
Hun sad saa nydeligt, den Blaa, og der
var netop den rette uvidende Længsel i hen-
des Blik og en anelsesfuld Nervøsitet i alle
hendes Bevægelser som i det lille Drag af
Smerte om hendes Mund, baade naar hun
selv talte og endnu mere naar hun lyttede til
den gule Pages bløde og lidt dybe Røst, alt
som den oppe fra Balkonen bar de æggende
og dog kærtegnende Ord ned mod hende med
Klang af Spot og Klang af Sympati.
Og er det nu ikke som om de begge var der
igen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
