Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Der burde have været Roser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De er der, og de har spillet videre i Pro-
verbet, mens de har været borte, og er blevet
ved at tale om den vage Ynglingeelskov, der
aldrig finder Hvile, men rastløs flakker gen-
nem alle Anelsers Lande og alle Haabets Himle,
syg af Længsel efter at stilles i én stor sam-
let Følelses stærke, inderlige Gløden; det har
de talt om; den Yngste med bitter Beklagelse,
den Ældre mer og mer vemodigt, og nu siger
den Ældre, den Gule, til den Blaa, at han ikke
skal være saa utaalmodig efter at en Kvindes
Genkærlighed skal fange ham og holde ham
fast.
„Nej tro du mig,” siger han, „den Kærlig-
hed, du finder, bunden af to hvide Arme, med
tvende Øjne for din nære Himmel, og tvende
Læbers sikre Salighed, den er for nær ved
Jorden og Støvet, den har byttet Drømmenes
frie Evighed for en Lykke, der kan maales i
Timer og som ældes i Timer; for om den end
stadig forynges, saa mister den dog hver Gang
en af de Straaler, der i en Gloriekrans, der
ikke kan visne, straaler om Drømmenes evige
Ungdom. Nej du er lykkelig!”
„Nej, du er lykkelig!” svarer den Blaa, „jeg
vilde give en Verden til, jeg var som du!”
Og den Blaa rejser sig og begynder at gaa
nedad Vejen mod Kampagnen, og den Gule
ser efter ham med et vemodigt Smil og siger
for sig selv: „Nej h a n er lykkelig!”
Men langt nede paa Vejen vender den Blaa
sig endnu en Gang imod Balkonen og raaber,
mens han løfter paa Baretten: „Nej du er
lykkelig!”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
