Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Pesten i Bergamo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hunde uden Naade eller Barmhjertighed, i ret-
færdig Nødværge som de mente.
De maatte blive hvor de var de Folk fra
Gammel-Bergamo, og Dag for Dag blev det
varmere i Vejret og Dag for Dag blev den
gruelige Smitte griskere og griskere i sit Tag.
Forfærdelsen steg op som til Galenskab, og
hvad der havde været af Orden og ret Regi-
mente, det var som om Jorden havde slugt det
og sendt det Værste i Stedet.
Lige i Begyndelsen, da Pesten kom paa,
havde Folk sluttet sig sammen i Enighed og
Samdrægtighed, havde været paa Vagt efter
at Ligene blev ordenlig og godt begravede, og
havde hver Dag sørget for, at der blev tændt
store Baal af Ild paa Torve og Pladser, at den
sunde Røg kunde drive gennem Gaderne. Ene-
bær og Eddike var der bleven delt ud til de
Fattige, og fremfor Alting havde Folk søgt til
Kirkerne aarie og silde, enkeltvis og i Optog,
hver Dag havde de været inde for Gud med
deres Bønner, og hver Aften, naar Solen gik
i Bjærge, havde alle Kirkernes Klokker raabt
klagende imod Himlen fra deres hundrede svin-
gende Svælg. Og Faster var der bleven paa-
budt og Relikvierne havde hver Dag staaet
stillet frem paa Altrene.
Endelig en Dag, de ikke vidste mere at gøre,
havde de fra Raadhusets Altan, under Ba-
suners og Tubers Klang, udraabt den hellige
Jomfru til Podesta eller Borgmester over Byen,
nu og evindelig.
Men det hjalp Altsammen ikke; der var
Ingenting, der hjalp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
