Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Pesten i Bergamo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og da Folk fornam dét og efterhaanden blev
faste i den Tro, at Himlen enten ikke vilde
hjælpe eller ikke kunde, da ikke blot lagde de
Hænderne i Skødet, sigende, at Alting maatte
komme som det komme skulde, nej, men det
var som om Synden fra en dulgt og snigende
Sot var bleven en ond og aabenbar, rasende
Pest, der Haand i Haand med den legemlige
Farsot higed efter at slaa Sjælen ihjel, ligesom
denne efter at lægge deres Kroppe øde. Saa
utrolige vare deres Gerninger, saa uhyre deres
Forhærdelse. Luften var fuld af Bespottelse og
Ugudelighed, af Fraadseres Stønnen og Dran-
keres Hyl, og den vildeste Nat var ikke sortere
af Utérlighed end deres Dage var det.
„Idag ville vi æde, thi imorgen skulle vi
dø!” — Det var som havde de sat d e t ud efter
Noder, at spille paa mangfoldige Instrumenter
i én uendelig Helvedeskoncert. Ja, havde ikke
alle Synder forud været opfundne, saa var de
blevet det her, for der var ikke den Vej, de
jo vendte sig hen i deres Forkérthed. De
unaturligste Laster florerede iblandt dem, og
selv saadanne sjældne Synder som Nekroman-
tia, Trolddom og Djævlepaakaldelse var dem
velbekendte, thi de vare mange, som tænkte
hos Helvedes Magter at faa den Beskyttelse,
Himlen ikke havde villet yde.
Alt hvad der hed Hjælpsomhed eller Med-
lidenhed var forsvundet af Sindene, Enhver
havde kun Tanke for sig selv. Den Syge blev
sét paa som Alles fælles Fjende, og hændte
det en Stakkel, at han faldt om paa Gaden,
mat af Pestens første Febersvimmel, der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
