Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Pesten i Bergamo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hen igennem dette store, kølige Rum, i denne
Luft, der var ram af gammel Os fra Vokslys-
tander, over disse indsunkne Fliser, Foden
kendte saa godt, og over disse Sten, hvis slidte
Ornamenter og blanke Inskriptioner Tanken
saa tidt havde trættet sig med. Og medens
nu Øjet halvt nysgerrigt, halvt uvilligt lod sig
lokke til Hvile i det bløde Halvlys under Hvæl-
vingerne, eller gled hen over den dæmpede
Brogethed af støvet Guld og tilrøgede Farver,
eller kom til at fordybe sig i Alterkrogenes sære
Skygger, saa kom der et Slags Længsel op, der
ikke var til at holde nede.
Imidlertid drev de fra Værtshuset deres Uvæ-
sen oppe ved selve Hovedalteret, og en stor
og kraftig Slagter iblandt dem, en ung Mand,
havde løst sit hvide Forklæde af og bundet sig
det om Halsen, saa det hang som en Kaabe
nedad hans Ryg, og saaledes holdt han Messe
deroppe med de vildeste, vanvittigste Ord, fulde
af Utugt og af Bespottelse; og en halvgammel
lille Tyksak, vims og væver, skøndt han var
saa tyk, med et Ansigt som et flaaet Græskar,
han var Degn og responderede med alle de
liderligste Viser, der drev over Lande, og han
knælede og han kniksede og vendte Bagdelen
til Alteret og ringede med Klokken, som med
en Narrebjælde, og slog Hjul om sig med Rø-
gelsekarret; og de andre Drukne laa langs ad
Knæfaldet saa lange de var, brølende af Latter,
hikkende af Drik.
Og hele Kirken lo og hujede, og hoverede
over de Fremmede, og raabte til dem om at
se godt efter, at de kunde blive kloge paa, hvad
II. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
