Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Pesten i Bergamo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk rystet af sig. Der var Nogle, der havde
kendt en halvgal Skomager fra Brescia igen
iblandt Korsdragerne, og straks var den hele
Skare bleven til Latter ved ham. Imidlertid
var det jo dog noget Nyt, en Adspredelse fra
det dagligdags, og da de Fremmede marscherede
afsted efter Domkirken, saa fulgte man efter,
som man vilde fulgt efter en Bande Gøglere
eller efter en tam Bjørn.
Men alt som man gik og skubbedes, blev
man forbitret, man følte sig saa nøgtern over-
for disse Menneskers Højtidelighed, og man
forstod jo meget godt, at disse Skomagere og
Skrædere var kommet her for at omvende En,
bede for En, og tale de Ord, man ikke vilde
høre. Og der var to magre, graahaarede Filo-
sofer, som havde sat Ugudeligheden i System,
de hidsede Mængden og æggede den ret af
deres Hjerters Ondskab, saa for hvert Skridt^
de gik mod Kirken, blev Mængdens Holdning
mere truende, deres Vredesudbrud vildere, og
der var kun lidt igen, saa havde de lagt vold-
som Haand paa disse fremmede Svøbeskrædere.
Men saa aabnede, ikke hundrede Skridt fra
Kirkedøren, et Værtshus sine Døre, og en hel
Flok Svirebrodre styrtede ud, den ene paa
Ryggen af den anden, og de satte sig i Spid-
sen for Processionen og førte den syngende og
vrælende med de naragtigst andægtige Gebær-
der, undtagen én af dem, som vendte Mølle
indtil helt op ad Kirketrappens græsgroede
Trin. Saa lo man jo, og Alle kom fredeligt ind
i Helligdommen.
Det var underligt at være der igen, at skride
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>