Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Fru Fønss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maa faa Lov at skrige ud i Ord, end ikke
mellem Moder og Datter, at ikke en Dag under
nye Forhold, naar Alting vil bygge sig op til
Henrykkelse og til Lykke, at saa ikke disse
Ord skal være der som en Hindring, Noget,
der tynger og gør ufri, fordi den, der har sagt
dem, vil høre dem ligge og hviske i en Andens
Sind, tænke sig dem set paa, vendt og drejet
i en Andens Tanker.
Og saa ogsaa dét, at hun var bange for at
gøre Datteren Skade ved at gøre hende For-
troligheden let, hun vilde ikke have Ellinor
til at rødme for sig, hun vilde ikke, hvor meget
det saa kunde lette, hjælpe hende over den
Ydmygelse, der ligger i at lægge sin Sjæls
de lønligst egne Vraaer aabne for en Andens
Øje, tværtimod, saa meget tungere det end
gjorde det for dem begge, saa var hun glad
ved, at den Sjælens Fornemhed, der var. hos
hende selv, den fandt hun igen i en vis sund
Stivhed hos sin unge Datter.
En Gang — der var en Gang for mange,
mange Aar siden, da hun selv var saadan en
attenaars Pige, da havde hun elsket af hele
sin Sjæl, med hver Sans i sit Legeme, hvert
Livshaab, hver Tanke; og det havde ikke maat-
tet være, ikke kunnet blive; han havde kun
havt sin Troskab at byde paa, til at prøve i
en uendelig Forlovelse, og der var Forhold i
hendes Hjem, der ikke kunde vente. Saa
havde hun da taget ham, de havde givet hende,
ham, der var disse Forholds Herre. De blev
gift, saa kom Børnene, Tage, Sønnen, der
var med her i Avignon, Datteren, der sad ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
