- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
399

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Fru Fønss

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hendes Side, og det var blevet meget bedre
end hun havde kunnet vente, baade lysere og
lettere. Otte Aar varede det, saa døde Manden,
og hun sørgede over ham af et oprigtigt Hjerte,
thi hun havde lært at holde af denne fine,
tyndblodede Natur, der med en anspændt,
egoistisk Kærlighed næsten sygeligt elskede
hvad der ved Slægt og Familjebaand hørte
den til, og som af hele den store Verden derude
ikke brød sig om Andet end om, hvad den mente,
blot dens Mening, ikke Andet. Efter Mandens Død
havde hun saa levet meget for sine Børn, men
havde ikke stænget sig inde med dem, havde
taget Del i Selskabslivet, som det for en saa
ung og formuende Enke var naturligt, og nu
var hendes Søn enogtyve Aar gammel, og hun
selv havde ikke mange Dage tilbage inden
hun var fyrre. Men hun var smuk endnu,
der var ikke et graat Stænk i hendes tunge,
dunkelblonde Haar, ikke en Rynke om de
store, frejdige Øjne, og Figuren var slank i
dens formbeherskede Fylde. De kraftige, linje-
fine Træk blev hævet frem ved den dunkiere,
mer farvedybe Teint, som Aarene havde givet
hende, men der var en Sødme i Smilet om
hendes dybt indvigede Læber, en næsten for-
jætningsfuld Ungdom i hendes brune Øjnes
blødt duggede Tindren, som gjorde Alting
mildt igen og blidt. Og dog var der saa atter
Kindens alvorligt store Runding, den modne
• Kvindes viljestærke Hage.
,,Nu kommer Tage vist,” sagde Fru Fønss
til Datteren, da hun hørte Latter og nogle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/2/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free