Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Fru Fønss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med at bede Moder om at have Medlidenhed
med os.”
Fru Fønss gjorde en afværgende Bevægelse
med Haanden og sagde: „Lad Ellinor være,
hun kan være træt nok endda, og jeg har jo des-
uden sagt Jer, at der kan Ingenting forandres.”
„Jeg vilde ønske jeg var død,” sagde Elli-
nor, „men det er sandt alt hvad Tage siger,
Moder, og det kan aldrig være Ret af dig,
nu i den Alder vi er, at give os en Sted-
fader.”
„Stedfader!” raabte Tage, „jeg vil ikke
haabe han vover blot et Øjeblik ... Du er
gal, hvor han gaar ind, der gaar vi ud, der
er ikke den Magt paa Jorden, der skal faa
mig til at taale det mindste Fællesskab med
det Menneske. Det er til Moder at vælge; —
men ham eller o s! Gaar de Nygifte til Dan-
mark, er vi landsforviste, bliver de her, bliver
vi ikke.”
„Er det din Mening, Tage?” spurgte Fru
Fønss.
„Jeg tror ikke du tvivler; tænk blot det
Familieliv: Ida og jeg siddende derude paa
Terrassen en Maaneskinsaften, og der er Nogen
der hvisker bagved Lavrbærbuskettet, og Ida
spørge, hvem det er der hvisker, og mig svare:
det er min Moder og hendes nye Mand. —
Nej, nej, jeg burde ikke have sagt det; men
du ser allerede, hvorledes det virker, hvad For-
træd det har gjort mig, og det vil heller ikke
gøre Ellinor bedre, kan du tro.”
Fru Fønss lod Børnene gaa, og blev sid-
dende ene tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>