- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
415

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Fru Fønss

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nej, Tage havde Ret, det havde ikke gjort
dem godt; hvor de allerede var kommen langt
fra hende i denne korte Time; hvor de saa’
paa hende, ikke som hendes, men som deres
Faders Børn, og hvor de var rede til at slippe
hende, blot de havde mærket, at ikke hver
eneste Følelse i hendes Hjerte var deres; men
hun var jo dog ikke ene og alene Tages og
Ellinors Moder, hun var jo dog et Menneske
for sig selv, med Liv for sig og Haab for sig,
ogsaa uden i Sammenhæng med dem. Men
saa ung som hun havde troet, var hun dog
maaske ikke. Hun havde mærket det i denne
Samtale med sine Børn. Havde hun ikke sid-
det der, frygtsom, trods sine Ord, og næsten
følt sig som den, der havde gjort Indgreb i
Ungdommens Ret, og var ikke hele Ungdom-
mens sikre Fordringsfuldhed og dens naive
Tyranniskhed gaaet igennem alt hvad d e havde
sagt, — det er os det tilkommer at elske, det
er vort at Livet det er, og Eders Liv det er
at være til for os.
Hun begyndte at forstaa, at det kunde være
en Tilfredsstillelse at være helt gammel, ikke
at hun ønskede det, men det smilede dog svagt
til hende som en fjern Fred, nu, efter al den
Bevægelse hvori hun den sidste Tid havde
været, nu, da Udsigten til saa megen Uenig-
hed var saa nær. For hun troede ikke, at
hendes Børn vilde komme paa andre Tanker
end dem, de havde, og hun maatte jo dog
tale med dem derom igen og igen, inden hun
opgav Haabet. Det bedste var, at Thorbrøg-
ger rejste straks; naar han ikke var tilstede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/2/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free