Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konen har trukket en hullet Strømpe over den
venstre Haand. Hun iagttager Manden og klør sig
samtidigt med den bestrømpede Haand som en Luffe.
„Det kan nu vær’ det samm*," siger hun, „du
er s’gu it rigtig, — hva’ der saa er ved ’et. — Og
a tykkes illigevel it, du er fuld."
Han kan forøvrigt gerne ligne en beruset Mand,
for han smiler fjollet og tvungent, som han ikke var
Herre over sine Ansigtstræk.
„Kan du it snakk’? — Er du forgjort? — A har
Fajen tamme aller kendt Mag* i mi’ Daw!"
Niels rejser sig og gaar ud i Svinestien.
Der staar han og ser paa Grisen en Times Tid.
Men der er ingen Tanker i hans Øjne.
Saa kommer der et Glimt i hans Blik, som om
han med een Gang blev noget vår.
Og han retter sig, vadsker Støvet af sit Ansigt
og sine Hænder og gaar over ad Slottet til.
Han gaar gennem den lille L’aage i det hvide Stakit
og følger Stien til Kammerherrens Kontor.
Han lader Træskoene blive staaende uden for
Døren og staar længe i Forstuen. Han gnider Avner
og Snavs af Folderne i sine Hoser, og han lytter til
det mindste, der rører sig.
Endelig griber han i Messinghaandtaget af den
hvidmalede, riflede Dør, der er bred og stor som en
Port, og han gaar hen gennem Korridoren, ihvor
Billeder af afdøde Kammerherrer, Baroner og Grever
hænger i Rad paa hver Side, — han gaar med lange,
listende Skridt og med Huen i Haanden, som om de
høje Herrer maatte undskylde.
Han banker varsomt paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
