Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han synes, Kammerherrens Stemme lyder saa
forunderlig indefra.
Han stiller sig ved Døren og tør knapt flytte
Fødderne, for han synes, han synker i det bløde Tæppe,
der er som tykt, tørret Mos at træde paa; det næsten
kilder i Fodballerne.
Og saa fremstammer han da sit Ærinde om Lov
til at blive.
Nej.
Han lover Alverden, hvis han maa blive.
Nej.
„Det var bare Drengestreger — bare Drengestreger!"
siger han.
„Ja, men den Slags kan jeg ikke ha’ paa min Gaard.
— De maa jo skamme Dem!"
Niels Røn græder, ligefrem græder som et Barn,
der har gjort en Uartighed, og han lover, han skal aldrig
gøre det mere.
Nej.
Han trygler med Taarer i Øjnene.
Kammerherren svarer ikke. Han vender Ryggen til
og sidder, som han læste i noget — eller maaske
overvejede noget.
Da Niels Røn intet Svar kan faa, lister han stille
bort.
Og da han gaar gennem det hvide Stakit, falder
Klinken i Falsen med en egen haard Lyd, synes han.
Han er lukket ude.
Nu er Sagen sikker.
I Morgen — hvor skal han ty hen, hvor i den
vide Verden skal han ty hen med Kone og de smaa . . ,
Det rykker i hans Ansigtsmuskler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
