Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorhen? —
Han standser og sukker. Han ser paa de smaa,
graa Huse, paa den dybttraadte Sti og paa det mægtige
Gyldholm
Han kender næsten ikke andet af Verden,
Og nu er han lukket ude.
Thi hvor skal han ty hen, naar han ikke længere
kan færdes i Skyggen af denne gamle Gaards store
Bygninger?
Det kan Niels Røn slet ikke tænke sig . . .
Han gaar hjem og fortæller den hele sørgelige
Sandhed.
Først bliver Konen saa hvid, som hun kan blive.
Men saa presser hun Læberne energisk sammen.
Hun siger ikke et Ord. Hun gaar uden videre lige
op til Slottet
Hun skræver af Sted som en Mand, der er stind
af Arbejde, og hun nikker ved hvert Skridt som et
forspændt Øg. Men der er over hendes Gang en vis
besluttet Kraft, der ikke plejer at gaa forgæves.
Hun sparker gennem Slotsparken og den lange
Korridor med Malerierne, — som om hun ikke saa
noget af det hele.
Over for Kammerherren indrømmer hun alt, hvad
han anklager, og hvad han siger; — hun bliver bare
ved. med sit, at de ikke kan rejse nogen Steds hen med
de mange smaa Børn, og det er ikke uden otte Dage,
siden hun kom med den sidste.
Det ender hun alt det med, som Kammerherren
fremfører.
Endelig siger saa Kammerherren: „De har ogsaa
altid saa mange Børn, der omme i Husene!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
