Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Jeg tror min Salighed, De gør Nar! — Hør, ved
De hvad, Per Holt, De er den Onde lyne mig ikke
bedre værd, end at De skulde jages ud af Gaarden
med Hundene i Hælene!"
„A tænker nok, der kommer de Dage, da baade De
og Deres Lige faar en Mundkurv paa!"
Forvalteren farer rasende mod Per Holt. Men Per
staar roligt smilende og ser paa ham med sine sorte
Øjne. Saa raaber Forvalteren: „Herut! — Fra Gaarden
her faar De ingen Vogn til at køre Deres Ragelse væk
paa! — Herut!"
For sidste Gang gaar saa Per Holt hjem ad den
Sti, som Gyldholm Tyende-Husmænd har traadt i
Aarenes Løb.
Han tænker maaske paa, hvorvidt det Par Skilling,
han har faaet af Forvalteren, kan række, og om der
kan blive noget til Høkerne, for han hvisker halvhøjt:
„At En ogsaa er nødt til at blive Kæltring, fordi Én
er fattig!"
Aftenen er smuk. Per bliver staaende uden for sit
Hus og lader Blikket glide omkring paa det, han nu
skal forlade.
Ude i Synsranden til den ene Side lyser Himlen
for neden i en Bue som af fjæmt Lys, der skinner
gennem Taage.
Det er Skæret fra Købstadens Tusinder Lygter og
Lamper.
Af dette Skær fængsles Per Holt og staar længe
hensunken i det.
Som om han knyttede Tanker og Drømme dertil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
