Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVIII
En Dag holder Mikkel Krat fra Knurrhuset uden for
Per Holts med sit sorte, pukkelrykkede Øg. Dyret har
Rygskade og ligner en Kamel med Undtagelse af, at
dets Hoved hænger søvnigt ned mod Jorden.
Mikkel Krat selv ligner Øget. Ogsaa han har nemlig
en Pukkel, saa hans store, firkantede Hoved hviler paa
Brystet. Hans Vest er stadig vaad af Savl, da der altid
hænger en Pibe i den højre Mundvig, hvorfra den ikke
flyttes, hverken naar han taler eller ler. Og begge Dele
gør Mikkel næsten uafbrudt, saa man saa godt som
hele Tiden ser hans Tandparti og røde Gummekød.
Han og Per bærer ud af det skrøbelige Boskab,
mens Mikkel stedse lader Munden gaa.
„Næ holdt, Per, la’ vos nu sætte Sagerne her udenfor.
Siden saa læsser vi op, forstaar du, hæ . . . . ja, det
er noget, som du it kender til, Per, hæ! Men a har
jo kørt Fragtvognen, du ved, hæ, saa . . . Hver har
jo sine Indsigter, hæ!"
Mikkel river en Tændstik og tænder; det gør han
tit. Han betænker sig længe for hvert Stykke, de bærer
ud, og taler om, hvor det kan anbringes paa Vognen,
og ind imellem fortæller han Smaatræk, som han har
oplevet, „men a kørt’ Fragtwuwnen".
Per derimod staar ganske tavs med et stille, dybt
alvorligt Udtryk.
„Hov!" siger Mikkel, „her er nok Vuggen! Den
er noget af det vigtigste, for Børnene, se dem, hæ, kan
man jo endelig nok, hæ, komme til, hæ, hæ!“
Som han med eet kom i Tanker om noget, bliver
han pludselig alvorlig og tilføjer: 2,Ja, a ved nok, Per,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
