Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105. Blad. *53
Haarde og Strænge, som der er i Pligternes
blotte Forestilling, formildes ved de bevægende
Grunde, som tages af andres Kierlighed,
Taknemmelighed og Høiagtelse. Endelig er det ikke
nok, at en Taler ikke roser andre Handlinger, end
saadanne, som virkelig fortiene Roes; han bor
giøre det saaledes, at man kan see, at hans
Hensigt er mere at belønne gode Gierninger, end at
blive belønnet selv. De Fornuftiges frivillige
Bifald, og ikke aftryglede Værdigheder, bør være
den Ære, han søger, og naar han med
Frimodighed har talt Pligternes Sag, maae han være saa
beskeden i at tale sin egen, at han ikke forlanger
de Mægtiges Gunst, uden for at have den Naade
at blive læst.
Intet er sædvanligere, end at de, som selv af
Cgennytte forledes til en dum og nedrig Smigren,
beskylde andre for Hyklerie, enten fordi disse ikke
ere ligesaa villige og færdige til at sælge deres
Berømmelser til den Høistbydende, eller og fordi
hine misunde disse den Ære, som de forhverve sig
selv og deres Velyndere, ved mere beskedne og
vittige Lovtaler. Hr. Rosiflengius forsømmer
aldrig nogen Leilighed til at opvarte sin Patron, og
han taler aldrig til ham, uden at bruge lutter
Superlativer. Han har til hans Roes alene holdt
ti offentlige Taler, og i dem alle ikke sagt os
andet, end at den velbaarne Herre er den allerviiseste,
D3 den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
