Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Den parriotiske Tilskuer.
den allerlærdeste, den allerbeste, den allermildeste,
den allerretfærdigste Mand i Landet; at hans
Dyder ere utallige, ulignelige og uskatterlige.
Alt dette siger han af lutter Troskab og Underda-
nighed. Men Ariste, som og har understaaet sig
at rose sin Velynder, og uden at bruge i sin hele
Tale et eneste af disse store Ord, alene i en
pyntet, men naturlig Stiil, skildret nogle af de gode
Handlinger, som han har giort, han er en Hykler.
Hvorfor? Fordi hans Tale behagede, og deraf
slutter man jo rigtig, at han ingen anden Hen-
sigt havde, end at forhverve sig Yndest.
Rosiflengius derimod behagede ikke, og bør da ikke alle
troe ham, naar han saa hellig forsikrer, at det
aldrig var hans Hensigt at behage de Store. Vel
seer man ham alle Øieblik hos disse Folk, og
hans Uvenner sige, at han søger Titler; men de
sige ikke tillige, hvor meget han behøver dem, for
at pryde Titelbladet af dette prægtige Verk, som
han med Flid og af bare Høihiertighed skrev saa-
ledes, at det ikke skulde behage.
Enhver veed, at Rosiflengius har faaet sine
i
pregtige Lovtaler betalte baade med prægtige Ord
og med rede Penge. Ariste har derimod ikke
faaet andet for sine Berømmelser, end sine Læseres
Bifald, og det samme Svar af sin Velynder,
som Trajan gav Plinius. Dette finde nogle at
være ubilligt; men jeg lode- for, at man gior
dem
—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
