Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ö
11I. Blad. 101
Aarsag; og Dens Tilværelse, der selo er
Grunden til alle Tings Virkelighed, skulde have
fin Grund i Intet? Hvor Fornufistridigt er
dette!
Nei! miín Skaber er, og er evig. Før
Sole brændte, og Verdener omvæltede sig, og
Aander tænkte, var han alt. Han er ved sig
selv. Hans Virkelighed grunder sig i Hans
Virkelighed selv. Han er, fordi Han er; og
af sig selv er Han det, Han er. Han, alle
Væseners Væsen; Han, hvilken ene tilkommer
Væsens Navn, er alt hvad Han er, med ret; og
bliver alt hvad Han er, uden nogen Forandring.
Tilfældighed og Omskiftelse ere stridige
mod Hans Natur. Han kan ikke tiltage i
Storhed; hvorledes var han ellers uendelig? Hans
Storhed kan ligesaa lidet aftage; da Hans
Egenskabers Uendelighed grunder sig i Hans
Tilværelse, og er ufraskilleligen, og nødvendigen
sammenføiet med Hans Væsen.
Han bliver i al Evighed, og i al Evighed
lige saa stor og fuldkommen, som Han har vϾret
fra al Evighed af. Alt Begreb om Tiden, og
det dertil bundne Begreb om Forandring, finder
i Hensigt til Ham ikke Sted. Han er den
Evige, og Evighedens Fader. Fer uendelige
Aarbundrede var Han alt. Han bliver endnu efter
uendelige Aarhundrede: Og dog lader det Be-
G 3 greb,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
