Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Oen partriotiske Tilskuer.
greb, som vi giøre os om Vedvarenhed, sig ikkte
sammenbinde med Hans Tilværelse. Et Tillæg
af Millioner Aar giør den ei længer, og drage
vi lige saa mange derfra, forkortes den dog ikke.
Hvem taber ikke herved alle Tanker?
Ingen skabt Aand kan tænke den Uskabte; Og hvor
vil jeg, hvis Dage neppe er en Haandsbred,
kunde fatte den Eviges Uendelighed? Jeg tager
det største Tids-Rum, som jeg kan tænke mig paa
engang; Jeg fordobler det med Millioner, og
atter med Millioner; Jeg bringer en SAum ud,
der er mig uendelin. Saa mange Sands-Korn
rummes ei under Himmelens udstrakte Befæst-
ning, som jeg tænker mig Koner og
Aarhundrede: og denne mig utænkelige Sum strekker
dog ei til, for ikkun at være en Maalestok, til at
afmaale den Eviges Vedvarenhed. Om og
alle Aander forenede sig med mig til lige Bestræ-
belse, vi skulde ei udrette mere, til at begribe
den Evige.
I stille Beundring vil jeg tilbede Ham,
som jeg dog ei kan begribe. Han, den Evige
skal være et Maal for mine Betragtninger; Paa
Ham skal min Agtsomhed være fæstet; Langtfra
i den Hensigt at udgrunde Hans Uendelighed.
Formastelse, eller Raserie, vilde være de
mildeste Navne, hvormed man kunde benævne saadant
et Joretagende. Nei! jeg vil kun føle, hvor
uendelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
