Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-W-AaAWnsns.]]]]g)
III. Blad. 103
uendelig den Evige er; for desmere levende at
føle, hvor ringe jeg selv er!
Med Rædsel hæver jeg Øiet mod
Himmelen; og vorder Hovedsvimmel ved at skue en
Hvælving af en saa uendelig Omkreds, der er
opført ved den Eviges Hænder, og synes bygget
for Evigheden. Min Siel taber sig i denne
Skabningens saa umaalelige Vidde. Jeg seer
Sole og Verdener i Mængde for mig, og mit
Syn strekker ei til at see Ende derpaa. Hvo
kan sige mig, i hvor mange Aarhundrede og
tusende disse Sole brænde; og hvor mange
Millioner deres Lige, der alt for dem havde lyset og
udbrændte? Hvo veed det, hvor mange Slægter
af Verdener, der alt have været, og ere
forstyrrede? Hvo har giennemseet Sol-Slægtens
Stamme-Træe, der er tegnet i den Grændseløse
Befæstning? — — Men alle disse Sole, med
alle deres Verdener, i alle deres Slægter, fra
Begyndelsen af indtil nu, med deres
hidtilværende og tilkommende Vedvarenhed, er imod Din,
Evige Fader! som en Tidspunkt at regne. Du
taler! og Sole antænde sig, og Verdener
frembryde. Du taler igien! og Sole udslukkes, og
Verdener forgaae. Selv uforandret er Du en
roelig Tilskuer af deres første Opgang, og sidste
Nedgang. Ja og de nu værende skulle til deres
bestemte Tid forgaae. Denne Himmel med sine
ö G 4 Stier-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
