Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Den patriotiske Tilskuer.
Den første, hvis Lærdom han ansaae for en
Virkning af Stolthed og Menneske-Had, af
Stolthed, fordi de selv foragtede Rigdomme, og
troede, at Mennesker burde efterligne de udødelige
Guder, og af Menneske-Had, fordi de
indskrænkede andres Fornøielse, og forbød de Rige at bruge
deres Gods, som de vilde. ö
Men hvor nidkier Oran end var for sin
Sectes Ære, giorde dog den Frygt for Døden,
som yttrede sig ved den mindste Svaghed, ham
ofte saa fortvivlet, at hans Bramaner behøvede
al deres Lærdom og Veltalenhed, for at stille ham
tilfreds. Omsider døde han under alle de
Ceremonier, som denne Sect holdt nødvendige, og i
fuld Tillid til de Forsikringer, som hans Præster
gave ham paa hans Yderste, om en endnu langt
mere skinnende Lyksalighed efter Døden. Men
hvilken Forandring, da hans stolte og vellystige
Siel efter nogle Øieblik opvaagnede i et Asen,
som tilhørte en af hans forrige Slaver, der nu
opvakte ham med en Prygl, for at læsse hans Ryg
med en tung Byrde af den Pragt, som skulde
bruges til hans egen Begravelse. Til hans
Ulyksaligheds Forøgelse havde han beholdt
Erindringen af sin forrige Tilstand, og de samme Følelser,
som giorde ham saa kielen midt i den starste
Overfledighed. Med saadan en Gemytsbeskaffenhed
folede han tusinde gange mere alt hvad han leed,
end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
