Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115. Blad. 145
end de andre Asener, som hverken havde hans
Forstand eller Følelser. Raar disse kom trætte
hiem, ogmed stor Begierlighed spiste den Halm,
som man forelagde dem, for siden at nedlegge sig
til Hvile paa den bare Jord, fordrev han hele
Natten med en skrækkelig og Fortvivlelses fuld
Sammenligning imellem hans forrige og
nærværende Vilkaar: Men ingen Tanke var ham saa
utaalelig som denne, at hans Slave var bleven
hans Herre; og hvad Medlidenhed skulde han
vente af denne mod et Asen, han, som selv ikke
havde troet, at Mennesker af en ringere Art
havde Følelser tilfælles med ham? Naar andre
ynkede ham, hørte han nu det samme Ord af hans
Herres Mund, som han selv tilforn saa ofte
havde sagt om Mennesker: At saadanne Bæster
havde ingen Følelser. Hvor meget Oran end
leed, følte han dog i denne Tilstand en Trøst, som
han ikke havde kiendt i sit forrige Liv. Denne
Trøst kom af den Vished, at han skulde
døe. — — En Tanks, som fer saa ofte havde
forspildt al hans Glæde, og giort ham
utaalmodig i de mindste Lidelser, denne Tanke var nu
den eneste, hvorfor han holdt sig med en fornuf-
tig Siel lykkeligere end de andre Asener, som sov
ved hans Side uden Følelse af deres nærværende
Elendighed, men og uden Haab om en
forestaaende Forløsning. Rert af en inderlig Fortrydelse
Sneedorffs Skrift. 3. B. K over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
