Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Den batriotiske Tilskuer.
dragelse med den allerstørste Ømhed og —
hed. Først søgte jeg at indprænte ham
Mistanke til Kiønnet; Thi jeg tænkte, at Naturen
selv var stærk nok til at forebygge, at denne ikke
skulde gaae for vidt. Jeg forestillede ham
Fruentimmerets Feil, og Kierligheds ulyksalige Følger
med al den Eftertryk, som man kunde vente af en
Mand, der havde saa stor en Erfarenhed deri som
jeg. Jeg lærte ham, hvor bedragelig denne
Skiønhed er, af hvilken en Mands-Person lader
sig indtage, hvor hastig den forgaaer, hvor megen ö
Stolthed og Forfængelighed der boer under den
deiligste Maske i disse svage Kreature, som
fordærves endnu mere ved Mandfolkenes Tilbedelser,
og hvis Forstand ofte er saa meget svagere, som
den just behøvede meke Styrke til at modstaae
Fordærvelsen. Jeg forestillede ham
Fruentimmerets Levemaade som en Kiede af Tvang og
Forstillelser, der yttrede sig endog i deres mindste
Handlinger, og som burde lære Mandfolkene, at
ikke dømme af den udvortes Anseelse, men heller
at troe, at den største Ondskab ofte blev skiult
under den venligste Mine. Naar min egen
Erfarenhed, og den sande Historie ikke gav mig
Anledning nok til at stadfæste ham i denne Mistanke
mod Kiønnet, tog jeg Romaner til Hielp. Jeg
lærte ham deraf at kiende de Skinhelliges
Falskbed, weltrnes List, og den dybe Fordervelse,
i hvil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
