Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Den patriøtiske Tilskuer.
kum storre Tieneste, ved at tale noget om dem,
end ved at skrive saa mange Blade om disse
mørke, øde og halv forladte Steder, som man kalder
Skoler, Kirker og Akademier, ved hvis
Forbedring, om den og nogen Tid er muelig, I ikke
kunde tiene uden den nedrigste Deel af Nationen.
Naar jeg siger, at Skuepladsen kunde
giøre meget til at er dr- en Nations Tænkemaade
og Smag, maae I ikke troe, at jeg er af samme
Tanker, som Fersonteren af nogle Danske
Breve, der agter des Touches høiere end Moliere,
fordi man efter hans Tanker burde søge mere at
giere Dyden elskværdig, end at giøre Lasterne
latterlige; som agter Sørgespil høiere end
Skuespil, og vilde, at vi til Sørgespillene skulde
valge saadanne Carakterer af Helte, som Folk af
den store Verden kunde tage til Mønstre. Nø,
min Herre, jeg er af samme Tanker, som de
slste af mine Landsmænd, at baade Molieres og
Holbergs Smag er uforbederlig, og at alt, hvad
der er finere, er ikke comisk. En nyemodig
Cato, om man gav ham alt det af vore Tiders
Levemaade, som kunde bestaae med hans Grundreg
ler, skulde forjage ikke alene hele Galleriet og
Parterret, men og de faa sornemme Folk, som
der endnu ere i Logerne. Saa længe 5,
stiller ham i en Romersk Kiole som en Mand,
der hører til den gamle Verden, fornøier han
som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
