Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ø 123. Blad. — 221
som alt, hvad der er selsomt og underligt; men
at soge saadan en Carakteer i den nye Histørie, det
blev et møisommeligt Arbeide, og, naar man
sandt den, ticnte dens Forestilling til at ydmyge
alle Tilskuerne, ved at nøde dem til at maale sig
med en Mand, som de virkelig holde for en Nar
i det samme HØieblik, da de beundre hans
Heihierighed og begræde hans Dod. Paa en Tid, da
ingen fornuftig Historieskriver understaaer sig
mere at forklare nogen stor Handling af andre
bevægende Grunde, end af Egennytte eller Ære, da
den Forfatter skulde blive udleet, som i en
Levetsbeskrivelse var eenfoldig nok til at troe, at en
stor Mand havde opofret nogen Fordeel af Pligt
alene, hvad kan da være latterligere, end at ville
forevise os saadanne Carakterer paa Skuepladsen,
som muelige i vores Alder?
Jeg antager, som en uryggelig
Grundsætning, at Skuepladsen er alene for at lee; thi er
der ikke Elendigheder nok i Livet, som kan nøde
os til at grade, uden at vi have nødig at kiøbe os
denne Lyst til for Penge? Jeg er derfor, som
De let kan tænke, ikke alene ingen Elsker af
Sørgespil, men jeg troer og, at alt hvad man kalder
Avorligt, alt hvad man ikke kan lee af, bør
forges af Skuepladsen; og da jeg saavidt er af
samme Tanker, som Forfatteren af ovenmeldte
ö reve, at man ikke bør lee af Dyden, om den
)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
