Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Oen parriotiske Tilskuer.
de nogle Millioner Gange have igiennemvandret
denne Kreds af Dyr i Mennesker og af
Mennesker i Dyr igien, ere ved alle Forandringer
hverken frembragt flere Væsener, ikke heller ere disse
fuldkomnere, end da Gud først begyndte at skabe
dem. Den uendelige Viisdom, som
fremskinner i Naturens mindste Virkning, giorde ved
alle disse Virkninger lige saa forfængeligt et
Arbeide, som de Mennesker, der anvende deres hele
Livstid paa at skifte Klæder og Prydelser, uden
at blive enten fornuftigere eller bedre end de vare;
den virker uden Hensigt, og kuns for at virke;
den opbygger for at nedbryde, og nedbryder, ikke
for nogen Tid at forbedre, men kuns for idelig at
forandre det, som dog ved ingen Forandring
bliver tilsidst bedre end det var.
Det Ondes Oprindelse, som har været den
store Knude i alle Systemer, har ferst bragt
Menneskene til at antage saa urimelig en Lærdom.
Man sluttede saaledes: der fødes Halte,
Blinde og Krøblinger. Guds Godhed tillod ikkø, at
disse Mennesker leed, dersom de ei havde fortient
det, og de kunde ei have fortient det,
dersom deres Siele ikke allerede havde
været ul i andre Legemer. Dette System ansaae
man tillige som beqvemt til at bevæge
Menneskene til at elske Dyden og skye Lasterne. Men
Nytten var i sig selv lige saa indbildt, som Grun-
den til det hele System var falsk. For at redde
Guds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
