Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129. Blad. * 275
huds Godhed, tilintetgiorde man hans
Viisdom, og forestillede sig det høieste Væsen
virksomt uden endelige Hensigter. Det samme
Spørgsnaal blev endnu tilbage, hvorledes et godt
Væsu kunde tillade Misbrugen af en Friehed, som
1 Aarsag til saa meget Ondt i Verden? og
dete Spørgsmaal var nu just saa megøt
vanskelgere at oplsse, som man, for at opløse det,
hav-Nantaget et System, efter hvilket det Onde
aldrig ophørte, og ingen Deel af Skabningen blev
fildkomnere end den var. Som det paa den
me Side var en slet Belønning at blive forsyttet
iet Legeme, hvor man hvert Øieblik kunde
sorsilde igien det Gode, som man havde fortient i
a andet, saa kunde man ikke heller vente, at
nange lode sig afskrække fra at søge ved ulovlige
Midler et nærværende og sandseligt Gode, hvis
Øub var det eneste Onde, som man havde at
frygte efter Døden. Den Vellystige, skulde han
tel indskrænke sine Begierligheder for at nyde de
samme Fornsielser i et andet Legeme, og maaskee
iet Dyr? og den Gierrige, skulde han
nedgrabe eller bortkaste en Skat, for at finde den igien,
naar hans Siel kom i en anden Krop?
Det andet System havde saa meget
tilfelles med det første, at det ikke opleftede Sielen
til at attraae noget høiere Gode, end det
Sandselige; men det synes dog at have dette forud, at
ö S 4 det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
